torsdag den 26. oktober 2017

Undgå bøvl med barnet i solen.


I kender det nok, Jer med børn der skal smøres ind i solcreme nu når solens stråler er farlige. Barnet kan ikke sidde stille, du har smurt solcreme ud over det hele, gnedet dig i øjet, men barnet har kun fået på den ene kind. Det ender med at du ikke er helt sikker på, at han/hun ikke har fået over det hele og har dårlig samvittighed for at sende dem i vuggestue, børnehave eller skole… tænk nu hvis. Ja det lyder måske lidt voldsomt, men herhjemme har jeg en hidsigpropom morgenen. Jeg har derfor prøvet at gøre det lidt sjovere at få solcreme på og det kan meget vel være, at disse tips kun virker på en pige, men hvem ved, det kan jo ikke skade at prøve.
hairbandcollage
Håret væk fra ansigtet. 
En af de ting som er mest irriterende når man smører ind er at der er pandehår og totter med hår der blander sig og man kan ikke rigtigt komme til. Til det formål har jeg købt en smart anordning, som jeg selv bruger når jeg lægger makeup og renser ansigt. Det er et hårbånd simpelthen. De fås i en masse farver og udformninger. Har man ikke sådan en lige ved hånden, kan man e.v.t. bruge en hårbøjle med samme resultat. Har man håret væk fra ansigtet, har man et godt grundlag for at kunne komme til hele fjæset.
Disse hårbånd kan købes for ingen penge på bl.a. Ebay og i Normal. Der er naturligvis et større udvalg på Ebay og det kan tage et stykke tid at ankomme.
Smør så det dækker.
foundationbrushcollageDet kan ikke altid være lige nemt at bruge fingrene til det, da det ender mellem fingre og andre uønskede steder. Har man lange negle, kan det også være en udfordring. Til det formål tænkte jeg, hvorfor ikke bruge de værktøjer, som jeg selv bruger til foundation. Så jeg vaskede min kabuki og brugte den til at smøre datteren ind. Hun synes det er rigtig rart og sidder gerne stille mens jeg pensler løs. Det gode ved at bruge en pensel er præcisionen. Man kan komme til alle steder og komme tæt på øjne uden uheld. Man kan også komme så mange lag på som man har lyst, så man er sikker på at der er god dækning både på hals, nakke osv. Man kan naturligvis bruge den type pensel eller svamp man er vant til. Husk at vaske den minimum ugentligt, da der kommer bakterier i. Kom evt. solcremen på håndryggen og dyp penslen deri.
Matas har et godt udvalg af billige pensler, ellers kan man finde dem i både Magasin, Sephora og selvfølgelig Ebay.
Pas på hår og hovedbund.
Til sidst vil jeg lige slå et slag for en ting, som de fleste nok ikke tænker på. Hovedbunden er meget udsat for solens stråler, især hvis barnet er korthåret eller har sat håret op, så der dannes skilninger. Derfor anbefaler vi at man også kommer solcreme på i hovedbund og i skilninger. Hvis man ikke er så vild med at smøre det ind i hår, så har Stuhr lavet en Hair Protection Spray med SPF 20, som ikke kun beskytter hovedbund og hår, men den er også vandfast og er uden parabener.  Produktet koster 79.95, indeholder 100ml og forhandles i Føtex, Bilka, Kvickly, Nemlig.com og Stuhr Saloner.
Vigtigst af alt.
Smør smør smør og smør lidt mere. Sørg for at smøre børnene ind regelmæssigt, når I befinder Jer ude i solen eller bare kører en lang tur i bilen. Selv de vandfaste solcremer har det med at “forsvinde” fra huden. Reglen siger, at man skal bruge en håndfuld til hele kroppen, ellers får man ikke den solfaktor beskyttelse, som der står på flasken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

opgaver til dit bryllup

Mange Nyttige Tips Til At Have Store Bryllupper Hvis du føler dig lidt overvældet bare at tænke på bryllupper, skal du huske, at planlægge e...